Selkær Mølle Vandværk fusionerer med Vandcenter Djurs

Selkær Mølle Vandværk fusionerer med Vandcenter Djurs
Den 17. september 2025 underskrev forpersonerne Karen Mogensen og Svend Brandstrup fra hhv. Selvkær Mølle Vandværk og Vandcenter Djurs, aftalen om at fusionere de to vandselskaber. Selkær Mølle Vandværk har de seneste år bl.a. haft udfordringer med at finde nye bestyrelsesmedlemmer, der ønskede at videreføre vandværket og vandværkets drift.
Selkær Mølle Vandværk har haft kontakt til både Norddjurs Kommune og Vandcenter Djurs for at høre om mulighederne for at blive en del af Vandcenter Djurs, og dermed blive forsynet med vand fra Sostrup Vandværk.
Allerede i foråret 2024 blev fusionsplanen fremlagt på generalforsamlingen, men blev først endelig vedtaget på Selkær Mølle Vandværks ekstraordinære generalforsamling den 1. juni 2025. Eneste punkt på dagsordenen var en formel afstemning om nedlæggelse af vandværket med baggrund i, at Vandcenter Djurs gav tilsagn om at overtage vandforsyningen i området. Der var et enstemmigt ja fra forbrugerne om en sammenlægning med Vandcenter Djurs.
Selkær Mølle Vandværk vil fra 1. januar 2025 overdrage aktiver og forpligtelser til Vandcenter Djurs. I løbet af efteråret 2025 vil en ny forsyningsledning blive etableret, der forbinder ledningsnet i Selkær Mølle med Sostrup Vandværk. Herefter vil området få vand fra Vandcenter Djurs’ nye vandværk ved Sostrup.
- Selkær Mølle Vandværk forsyner 317 husstande, der primært er beliggende i sommerhusområdet ved Selkær Mølle.
- Fusionen med Vandcenter Djurs blev vedtaget på ekstraordinære den 1. juni 2025.
- Fra 1. januar 2025 overdrages aktiver og forpligtelser til Vandcenter Djurs
- Der skal i løbet af efteråret 2025 etableres en 1.6 km vandledning for at forbinde ledningsnettet i Selkær Mølle med vandværket i Sostrup.
- Sostrup Vandværk blev indviet i 2023
- Sostrup Vandværk henter vand fra kildepladser i Sostrup skovene
Vandcenter Djurs vil efter fusionen levere ca. 1,65 mill. m3 vand til 7791 husstande