Ingen fund af PFAS hos Vandcenter Djurs
I efteråret 2021 kunne vi berolige Jer med, at alle vore vandboringer overholdt grænseværdierne i forhold til fund af PFAS.
Siden da er grænseværdierne blevet sænket, og vi har i den forbindelse fået foretaget nye analyser i løbet af forår og sommer 2022. Disse viser fortsat ingen fund af PFAS-forbindelser.
Som forbruger kan man derfor være helt rolig ved at drikke vandet fra samtlige vandværker i vores forsyningsnet, både på Anholt samt fra Dolmer Enge, Vejlby, Havdal og Sostrup.
Der vil løbende blive foretaget nye analyser, jf. analyseprogrammet der er godkendt af Norddjurs Kommune, så vi altid kan have tillid til vores drikkevand.
OBS: For forbrugere med egen vandboring er der pt. ikke krav om analyse af vandet. Derfor kan vi kun opfordre til, at alle med egen boring også får foretaget analyser af et akkrediteret analyselaboratorie.